kongskildenatur.dk

Kongskilde gennem tiden…

Vandmøllen

Kongskilde Mølle har gennem mange århundreder ligget, hvor Kongskilde Møllebæk løber under alfarvejen mellem Skælskør og Roskilde. Man hører første gang om Kongskilde i Saxo's Danmarkskrøniken, hvor det berettes, at liget af Danmarks konge, Svend Estridsen, førtes forbi Kongskilde på vej mod kongebyen Roskilde, hvor bisættelsen skulle finde sted. Så i det Herrens år 1076, ved vi således, at kongevejen passerede Kongskilde.

I begyndelsen af Middelalderen sejlede man fra Fyn til Sjælland via Langeland og Skælskør. Senere hen i Middelalderen begyndte man at sejle Nyborg-Korsør. Dette betød, at kongevejens forløb henover Sjælland nu fik udgangspunkt i Korsør i stedet for Skælskør. Færdslen forbi Kongskilde må være faldet drastisk. Vi ved, at der ved siden af vandmøllen har ligget en kongeligt privilegeret kro, som dog blev mindre og mindre benyttet efterhånden, som vejen forbi Kongskilde blev mindre og mindre befærdet. Læs mere om kroen under Frederikskilde.

Den ene vandmølle har ganske givet afløst denne anden ved Kongskilde i århundredernes løb gennem oldtiden; men vi har ingen kilder, som kan berette om det. I 1161 oprettede cistercienserordenen Sorø Kloster. Munkene var gode til at udnytte vandets kraft meget effektivt. Hvordan munkene fik fat i Kongskilde Mølle, ved man ikke, måske fik klosteret ejendommen via et afladsbrev.

Fra retsudskrifter ved man, at munkene i året kom op at toppes med ridder Peder Olufsen til Tystrup. Hvad skændsmålet drejede sig om, kan man gisne om. Måske var det prisen for få malet korn? Eller måske en indædt tvist om grænsedragning mellem ridderens og klosterets jord? Eller måske om retten til at lade kreaturer afgræsse den frodige vækst på søbunden, når møllesøen var tørlagt om sommeren? Uanset hvad skænderiet gik ud på, så endte det i første omgang med, at ridderen lagde Kongskilde Mølle i ruiner. Senere tvang retten ridderen til at genopbygge vandmøllen. Det var dog først i året 1313, at stridighederne endelig blev bilagt, da ridderens søn, Karske Karl Pedersen, på egne og arvingers vegne lovede ikke i fremtiden at genere Kongskilde Mølle og dens beboere.

I 1852 brændte Kongskilde Mølle julemorgen. Vandmøllen blev genopført på stedet, mens avlsbygninger og hovedbygning blev opført på den anden side af Skælskørvej, hvor den ligger den dag i dag.

Johs. Olsen får besøg af sin familie en sommerdag, mens han passer mølleriet, og familien tager sammen med en gæst opstilling på taget af akkumulatorhuset for at blive foreviget.
Det er omkring 1930. Gennem et af vinduerne ses trappen mellem kværnloft og kornloft. Eva Henriksen , datteren der sidder på sækevognen, fortæller, at faderen fik en imponerende kondition af at løbe på trappen dagen lang, op og ned . Olsen startede på vandmøllen klokken 7.00 om morgenen, var hjemme for at spise præcis 12.15 - man kunne stille uret efter ham - efter en middagslur tilbage på møllen klokken 1.00 og derefter igang til sidst på eftermiddagen. Ved fyraften var Olsen oppe på gården med dagens regnskab.
Det var lettere at holde faste arbejdstider på en vandmølle udstyret med hjælpemotor, end førhen, da alene vandmængden og vinden bestemte, hvornår der kunne males.
Da der efterhånden anskaffedes kværne på gårdene, svandt kundegrundlaget på Kongskilde Mølle, og Johs. Olsen var omkring 1930 alene om at passe mølleriet. Selv fik han supplerende indtægt gennem at tage rundt på gårdene og bille kværne for bønderne.

Gennem første halvdel af 1900-tallet bliver vandmølledriften mindre og mindre
rentabel, ikke bare ved Kongskilde; men overalt i landet. I 1959 maler kværnen på Kongskilde Mølle korn for sidste gang.

Man kan læse meget mere om Kongskilde Mølle gennem tiderne i bogen Kongskilde Mølle - en kilde til sjælefred .

Møllegården

I gamle dage var Møllegården og Kongskilde Vandmølle bygget sammen som en stor bygningsmasse. Dengang lå Møllegården, hvor Kongskilde Mølle ligger i dag. I midten af 1800-tallet brændte hele bygningsmassen ned to gange. Det blev for meget for mølleren, som besluttede at opføre møllengårdens hovedbygning og avlsbygninger væk fra vandmøllens kværne, hvor der nogle gange udvikledes så megen varme, at det kunne ende med ildebrand.

Avlsbygningerne og hovedbygningerne ligger stadig, hvor de blev opført i 1850'erne. Fra 1978 til 1982 blev bygningerne gennemrestaureret og ombygget, så Møllegården kunne fungere som Kongskilde Friluftsgård. Avlsbygningerne blev ombygget til vandrerhjem og kro, mens hovedbygningen blev hovedkvarter for naturafdelingen med kiosk og kontorer.

Det historisk værdifulde kulturmiljø ved den gamle kongevej
Kulturmiljøet omkring Kongskilde Møllesø har eksisteret i 1.000 år eller mere. Gennem hele den tidsalder, hvor de danske konger sejlede fra Fyn til Sjælland via Langeland og steg i land i Skælskør, gik kongevejen mod Roskilde forbi møllesøen. En møllesø der den dag i dag stadig ligger lige smukt ved den vestligste ende af den landskabsfredede Tystrup-Bavelse Naturpark.

Sagntiden
Saxo beretter i sin Danmarkskrønike om, hvordan Kongskilde fik sit navn. Vi skal tilbage til det Herrens år 1076. Liget af Danmarks konge, Svend Estridsen, er på vej fra Jylland til kongebyen Roskilde, hvor de danske konger blev stedt til hvile. Ved møllesøen møder kongens barndomsven, bisp Vilhelm, ligfærdet, som han er redet i møde. I sin dybe sorg og ved synet af den døde konge, breder bispen et tæppe ud på jorden, knæler og beder til Vorherre om at måtte dø sammen med sin konge. Herren imødekommer bispens bøn, og lige dér, hvor bispen beder til Vorherre, springer kort tid efter en kilde, der straks får navnet "Konunxkeldæ", eller på nudansk: "Kongskilde". Det er ganske vist!

Nu viser kirkebøgerne, at bispen faktisk døde i 1074. Saxo gik aldrig af vejen for at dramatisere sin Danmarkshistorie en smule, og historien vidner under alle omstændigheder om, at lokaliteten fandtes allerede på dette tidspunkt. Historien kan meget vel tænkes også at skulle slå en streg over tidligere tiders ugudelige kildemarkeder på stedet. Det er en kendt sag, at de gamle nordiske guder Odin, Thor og Freja blev tilbedt, hvor Moder Jords urkraft gav sig til kende ved at lade kildevæld med rent helsegivende vand springe fra jordens indre. Og kilder og kildevæld findes i stor mængde ved Kongskilde og Frederikskilde.

Klostertiden (1161-1580)
I 1161 bliver Sorø Cistercienserkloster grundlagt. Man ved ikke præcist, hvornår munkene overtog Kongskilde Vandmølle; men retsudskrifter fortæller, at Ridder Peder Olufsen i år 1282 kommer op at toppes med munkene på vandmøllen og i arrigskab lægger vandmøllen i ruiner. Striden bilægges først i år 1313, hvor ridderens søn, "Karske" Karl Pedersen, lover på egne og arvingers vegne ikke i fremtiden at genere Kongskilde Vandmølle og dens beboere. Fra den tid vokser der stadig den dag i dag en mængde levende fortidsminder fra munkenes have med lægeplanter som f. eks. Torden-skræppe, Hjertensfryd, Svaleurt og Dansk Ingefær. Den ene halvdel af stenkisten - under den gamle kongevej og hvor igennem Møllebækken løber - stammer sandsynligvis også fra denne tid.

Kongetiden (1580-1774)
I 1580 overgår Sorø Klosters besiddelser inklusiv Kongskilde Møllegård til den danske krone. Fra denne tid er der ikke mange beretninger fra det lille samfund omkring Kongskilde Møllesø. De danske konger ejer stedet og forærer det ind imellem til deres elskerinder. Stedet glider således af og til kongen af hænde; men er snart igen tilbage som kongens ejendom.

Godsejertiden (1774 - 1856)
I denne tid fører Kongskilde Mølle en omskiftelig tilværelse, hvor den høre under flere forskellige godser. Først hører stedet under Dævidsrød Gods, så under Lille Frederikslund Gods og så under Store Frederikslund Gods. Netop hjemvendt fra De Dansk Vestindiske Øer køber P. N. Nyegaard i 1812 Frederikskilde, landevejskroen, Kongskilde Vandmølle og de omkringliggende jorder. Her kender man fra skrevne kilder til gengæld meget til dagliglivet på Frederikskilde, hvor den kunstinteresserede ejer har besøg af mange af romantikkens store personligheder, som for eksempel B. S. Ingemann.

Nabotiden (1856-1969)
I 1856 køber Kongskildes fæstemøller Jappe Kongskilde Møllegård og Vandmølle af proprietæren på Frederikskilde. Mølleriet blomstrer op, og bageriet opføres tæt ved vandmøllen. I 1959 maler kornkværnen mel for sidste gang. Vandmøllernes tusindårige storhedstid i Danmarkshistorien er uigenkaldeligt forbi, og tilbage i landskabet ligger møllesøen og de bygninger, der blev skabt og gennem tiderne udgjorde et lille mini-landsbysamfund centreret omkring mølledrift, landbrug og overnattende gæster i landevejskroen.

Udsigten fra Sorø Landevej mod Kongskilde Møllegård før ombygningen i 1920. Der er stråtag på alle længer undtagen hjelmen, den store kørelade af træ nord for gården.

Den nye tid (1969 - )
I 1969 får Kongskilde og Frederikskilde igen samme ejer. Først ZOO i København, så Kulturministeriet og siden 1973 har stedet hørt under Miljøministeriet. I 1978 overtager Den Selvejende Institution Kongskilde Friluftsgård den gamle møllegård. Efter fire års istandsætning kan Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II i november 1982 indvie Kongskilde Friluftsgård som et støttepunkt for formidlingen af samspillet mellem natur og kultur gennem tiderne i Tystrup-Bavelse Naturpark.

Frederikskilde

Den 22. april 1909 kan man blandt andet læse følgende i avisen om landevejskroen ved Frederikskilde:

Kroens lokaler var nede i Frederikdkildegårdens vestlige udlænge, og man fik der at se, hvorledes en kro har set ud i gamle dage. Gulvet i gæstestuen var (til 1863) belagt som almindelig stenbro af spidse rå sten, og et temmelig langt bord og nogle faststående bænke samt et skab til snaps m.v. var møblementet. Når der kom "rejsende" var der et lukket rum - et slags skab - hvor der kunne logere 2-3 rejsende. Kom der flere, måtte man benytte et kornstænge, som gårdens ejer stillede til disposition. Kromanden havde et værelse med lergulv og et køkken.

De rejsende, der kom til kroen i det forrige århundrede, navnlig inden kroen blev nybygget, var jævnlig genstand for sognefogedernes og politiets opmærksomhed. Og det var ikke sjældent der at træffe rejsende, der uden tilladelse havde forladt fængsler og straffeanstalter, ligesom naturligvis andre efterlyste folk. Den daværende ejer af Frederikskildegården garderede sig mod disse gæster ved på vinduerne ud mod haven med store bogstaver at skrive: "Jeg har ingen penge".

Folk mente nu alligevel, at han havde penge, han havde nemlig tjent en formue i sine mange år i Danmarks kolonier i Afrika. I øvrigt var han i mange retninger en særling, som ikke forandrede noget ved gården, og derfor var kroen, som han forefandt den, da han i begyndelsen af århundredet overtog gården. Men fra ham var der ingen af kroens gæster, der stjal.

Af politiske møder, der er knyttet til Frederikskilde, bør mindes det store protestmøde mod provisoriet med op imod tre tusinde deltagende. Det var her, at Alberti, Pingel og gamle Zahle var talere, og hvor Alberti udtalte sig så stærkt fordømmende mod Estrups regimente, at de aviser, der rigtigt refererede hans tale, blev idømt bøder, mens Alberti ikke selv kom noget til. Ved dette møde var udkommanderet en større afdeling af Københavns politi til oprettelse af ro og orden og til regulering af tilstrømningen.

Frederikskilde Kro er nu noget af det tarveligste, der findes, og dog ligger den i en af de smukkeste egne af landet nær ved Tystrup sø.

Den person, der omtales i avisartiklen, er ingen ringere end landvæsenskommissær Peter Nicolai Nyegaard (1779-1862). Han var en afholdt mand, og i hjemmet kom jævnligt mange af datidens store personligheder som for eksempel digteren B.S. Ingemann og amtmand Chr. Stemann. Han havde helle ikke tjent sine penge i Afrika, som journalisten oplyser; men på De Vestindiske Øer, hvor han arbejdede som tolk og translatør.

Peter Nicolai Nyegaard købte Frederikskilde af generalmajor J.F. Castenschiold på Store Frederikslund i 1811. Sammen med sine kone, Catherina Elisabeth Ross (1787-1847), fik han ni børn, og Nyegaard-slægten har i bogform beskrevet livet på Frederikskilde i første halvdel af 1800-tallet.
Ægteparret gik meget op i musik. Peter indsamlede viser i udlandet, og han sang dem også gerne. Catherina var en habil amatørsangerinde, og hun underviste børnene i sang og klaverspil. På egnen var familien kendt som "Sangfuglene på Frederikskilde". Familien sang, når de var i skoven eller sejlede på Tystrup Sø, og der arrangeredes ugentlige musikaftener på Frederikskilde. Deres datter Cora kom siden hen til at komponere melodier til salmetekster af B.S. Ingemann, Steen Steensen Blicher og ikke mindst N.F.S. Gruntdvig, som blev sunget over det ganske land i slutningen af 1800-tallet.

Når nogle betragtede Peter som lidt af en særling, kan det måske skyldes, at han kunne have nogle lidt ekstraordinære ideer efter datidens forhold. Rundt omkring i proprietærgårdens have havde Peter således permanent ophængt udvalgte digte i træerne, som besøgende kunne læse og fordybe sig i, mens fuglene kvidrede, møllebækken brusede og den imponerende udsigt over Tystrup Sø fik sjælen til at falde til ro. Dette var ikke for ingenting Den Romatiske Periode, hvor man besang naturens forunderlige guddommelighed!

Frederikskildes hovedbygning mod gårdspladsen

1966

I 1966 blev Frederikskilde og Kongskilde købt af Zoologisk have i København med dyrepark for øje. Da Zoologisk Have gik i likvidation i 1971 erhvervede Staten ejendommen, og de har siden været i Statens eje.

Friluftsgårdens historie

1978
Den Selvejende Institution Kongskilde Friluftsgård forpagter Kongskilde Møllegård af Miljøministeriet med det formål at tilbyde naturformidling og overnatningsfaciliteter til besøgende i området. Man går i gang med at bygge møllegården om til det nye formål.

1982
Den 22. november bliver Kongskilde Friluftsgård indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II. I dagens anledning planter dronningen et egetræ, som i dag kan ses i det ene hjørne af naturlegepladsen. Et skilt ved træet fortæller om dets særlige afstamning.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II planter et egetræ ved indvielsen.

1986
Kongskilde Marked afholdes for første gang. Markedet er siden blevet en tradition i den syd-, midt- og vestsjællandske region. I begyndelsen var det et marked med en snes stande med gamle og nye håndværk og et par tusinde besøgende. I dag er det et marked med op mod hundrede stande, hvor også friluftslivet, organisationer og husdyr af alskens slags er repræsenteret. Besøgstallet lå i 2009 og 2010 på godt 10.000 personer.
Kongskilde Marked afholdes hvert år den tredje weekend i september.

1987
Kongskilde Mølle sættes i stand i samarbejde med Sorø Kommunes beskæftigelsesværksted. Der indrettes et stort mødelokale i vandmøllen, og man går i gang med at opbygge et 4.000 liter stort ferskvandsakvarium.

1988
Handicapstien for kørestole fra friluftsgården til Tystrup Sø bliver indviet.

1989
Kongskilde Smedie indvies. Den bliver opbygget i samarbejde med Historiegruppen i Sorø og Metalarbejderforbundet. Den tidligere smedje lå på den modsatte side af møllesøen ved Smedehuset.

1991
Ferskavandsakvariet i vandmøllen bliver indviet.

1992
På friluftsgårdens 10 års dag indvier direktøren for Skov- & Naturstyrelsen, Karen Westerbye Juel, kildestenen ved møllebækken.
Formanden for Friluftsgårdet, Ole Løvig Simonsen, indvier formidlingslokalet bag akvariet i vandmøllen.

1993
Cykel- og vandrestien mellem Kongskilde Friluftsgård og Jyderup bliver indviet.

1997
Det nye naturskolelokale i det gamle bageri (Skælskørvej nr. 29) bliver indviet.

2002
Friluftsgården har sin første naturrejse til Polen-Ukraine for "grønne" danske turister. Samme år besøger friluftsgårdens personale for første gang venskabsnaturcentret i Danum Valley på Borneo, og de malaysiske naturvejledere besøger friluftsgården, mens bøgen springer ud.

2004
Trampestien til Bjerget bliver indviet på årets Kongskilde Marked.

Vi er en selvejende institution med egen bestyrelse og selvstændig økonomi. Bestyrelsen er tovholder og sørger for, at friluftsgården altid er på rette kurs.

2009-2010

Fire bålhytter opføres i Sorø kommune. Administreres af Naturafdelingen

2011

Ny Naturudstilling på Kongskilde Friluftsgård – Naturafdeling. Indvielse den 11.februar 2011.

Formål

Kongskilde Friluftsgård arbejder med at:

Formidle samspillet mellem natur og kultur - før, nu og i fremtiden.

Formidle folkekulturen og kunsten i landskabet - før, nu og i fremtiden.

Formidle både den åndelige og den politiske dimension i naturen og landskabet

Motivere befolkningen til et aktivt friluftsliv for at fremme folkesundheden.

Motivere befolkningen til at være mere miljøbevidste i dagligdagen.

Midler

For at opfylde formålet vil Kongskilde Friluftsgård gøre følgende:

Skabe fysiske rammer for at de besøgende også kan afholde ferier, arrangementer og kurser på Kongskilde Friluftsgård, så der bliver tale om en helhedsoplevelse.

Skabe fysiske rammer for et varieret udvalg af naturvejledningsaktiviteter.

Skabe muligheder for både spontanitet og fordybelse i naturen.

Skabe en bred vifte af naturvejledningsaktiviteter, der både inddrager praksis og teori.

Skabe muligheder og situationer, hvor man selv tager ansvaret for "aktiviteten".

Inddrage den sociale dimension som en integreret del af Kongskilde Friluftsgård.

Skabe et tæt samarbejde med lokalbefolkningen samt egnens myndigheder, virksomheder, institutioner og organisationer.

Skabe samarbejde med friluftslivets organisationer.

Skabe samarbejde med andre kultur- og naturcentre både regionalt, nationalt og internationalt.

Friluftsgårdens bestyrelse

Kongskilde Friluftsgård er en selvejende institution, der ikke får faste tilskud fra det offentlige eller andre instanser.

Friluftsgårdens bestyrelse har det overordnede ansvar for friluftsgårdens drift og for, at friluftsgården i øvrigt lever op til de nedskrevne formål.

Bestyrelsen for den selvejende institution består af følegdne medlemmer:

Formand:

Erik Bjørn Nielsen, udpeget af Sorø kommune.

Medlemer:

Michael Jensen, medlem af Sorø kommunalbestyrelse.

Preben Kjær Andreasen, tidligere direktør i banedanmark.

Sekretær:

Institutionens leder (uden stemmret)

Tilknyttet uden stemmret:

Rene de la Cruz, daglig leder ad Driftselskabet Kongskilde Friluftsgård.

Claus Jespersen, skovrider, Naturstyrelsen Storstrøm

Anders Walther Hansen, Skovrider, Naturstyrelsen Storstrøm.

Friluftsgårdens visioner

Bestyrelsen for Kongskilde Friluftsgård vedtog i april 2003 en visionsplan, der indeholder institutionens grundsyn, formål og midler.

Naturoplevelser for alle
(Friluftsgårdens motto)

Kongskilde Friluftsgård arbejder ud fra det grundsyn, at:

Der er kulturelle værdier og naturværdier, som det er værd at værne om og udvikle.

Der er et meget tæt samspil mellem natur og kultur, som gør, at de to ting ikke kan adskilles.

Naturoplevelser og friluftsliv er vigtige dannelsesfaktorer for udviklingen af hele mennesker.

Derfor arbejder Kongskilde Friluftsgård ud fra følgende formål: Klik her